Oplevelser i hverdagen

Der er masser af dejlige og smukke steder i vores eget lokalområde. Derfor tager vi ofte på tur. Vi har været på Avnø Naturcenter, Sorø Sø, Møns Klint, Stevns klint, Agersø, Stigsnæs Batteri, Storebæltsbroen, København, etc. Turene er lærerige og giver os indblik i vore egne omgivelser, natur, historie og kultur.

I juni har vi en overnatningstur til Kobæk hytten. Vi bader, griller, hygger ved bålet og sover i telte og shelters.

Vi deltager også i stævner sammen med andre unge. I september deltager vi i et stort sportsstævne sammen med 600 andre lærere og elever fra hele landet. Vi deltager i fodboldturneringer og bordtennisturneringer på Sjælland.