Sund livsstil

Hver dag spiser vi en varm frokost sammen. Klasserne har på skift ansvaret for at dække op, servere og rydde af igen. Maden er sund og økologisk. Det er vigtigt for alle at leve sundt og få de nødvendige vitaminer. Dette er en forudsætning for at kunne lære noget og præstere godt i hverdagen. Vi serverer også morgenmad hver dag kl. 9.30, så eleverne bliver klar til dagens opgaver.

Magleby Skolecenter sørger for, at du lærer at sætte pris på sund og veltillavet mad, så du inspireres til selv at vælge en sund livsstil. Ved frokosten er vi alle samlet og deltager i et stort fællesskab omkring maden. På Magleby Skolecenter er vi alle – lærere, elever og studerende – en del af et fællesskab.

Der er også madlavning / skolekøkken i klubtilbud, som ligger om eftermiddagen. Her kan eleverne lære at lave mad og lære om kost og ernæring. Elever som bliver særlig interesserede og som lyst til at være med til at lave mad til mange mennesker, har mulighed for at komme i praktik i skolens køkken og deltage i vores køkkenproduktion.