Erhvervspraktik
Virksomhedspraktik er en rigtig god måde at lære på for mange elever i udskolingsalderen. Her kommer man ud og prøver kræfter med det virkelige liv og får rigtige arbejdsopgaver og ansvar.
Flere af eleverne på Behandlings- og Specialskolen Magleby lærer meget i virksomhedspraktik. Derfor har vi etableret kontakt til en række virksomheder i lokalområdet, som vi samarbejder med. I en virksomhedspraktik er der et tæt samarbejde mellem skole og virksomhed og der ligger en plan og en praktikbeskrivelse. Det evalueres efterfølgende, hvad eleven har lært.
På Behandlings- og Specialskolen Magleby er der mulighed for virksomhedspraktik i et større omfang end det, der er normalt i folkeskolen. Dette aftales individuelt.
Behandlings- og Specialskolen Magleby har en praktikvejleder, der tager kontakt til virksomhederne og opbygger et godt samarbejde med dem. På den måde kan der skræddersys et praktikforløb til den enkelte elev.
Udover erhvervspraktik deltager eleverne også i brobygningsforløb på ungdoms- og erhvervsuddannelserne for at få et godt grundlag for deres videre uddannelsesvalg.
Fakta
Magleby Skolecenter
- Behandlings- og Specialskolen Magleby - for børn og unge i grundskolealderen
- STU - Individuelt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse
- Botræningen Magleby
- Opholdsstederne Søholt og Golfstrømmen
- Aflastningen Dannebroghus
- Aflastningen Fløjgården