Rusmiddelstrategi

Det er naturligvis ulovligt at anvende euforiserende stoffer på Magleby Skolecenter.

Magleby Skolecenter modtager ikke unge med misbrug og laver ikke afrusning.

Imidlertid har nogle unge et forbrug af hash. Dette er dog ikke et udpræget problem på Magleby Skolecenter.

Den Interne Skole har iværksat en strategi og en indsats på området.

For at være klædt på til at motivere unge med et forbrug af hash til stoppe, har Magleby Skolecenter sendt udvalgte medarbejdere på HAP-uddannelse. HAP står for Hash Afvænnings Program.

Medarbejderne gennemfører en uddannelse hos firmaet Komphash. HAP-metoden går ud på at give medarbejderne pædagogiske redskaber til at tale med de unge om hashrygning. Det kan være svært at nå de unge igennem en samtale, men med de rigtige redskaber, kan man motivere den unge, til at træffe en beslutning om, at stoppe med at ryge hash. 

Indsatsen foregår således gennem motiverende samtaler med den unge, hvor læreren er pædagogisk klædt på til at lave samtalen.